Blekinge: Friluftsliv i Sveriges skønne vand

Blekinges skærgård byder på en hel verden af eventyr med et areal på 3000 km2. Fra fredfyldte rislende bække, over søer i al deres storhed til den mere kraftfulde Østersøen. Blekinge er landskabet med vand i alle dets udgaver. Med over 800 grønne øer at udforske, stille søer og strømme fulde af fisk så er Blekinges skønne vandområder altid nærværende og aldrig mere end en kort køretur væk. Mulighederne for at nyde ferien på allerbedste vis er uendelige i Blekinge. Der er pakkerejser med fiskeri i verdensklasse, afslappende bådture, fascinerende golfbaner og spændende eventyr på de maleriske øer. Der findes noget for alle, som ønsker at udforske de skjulte perler både under og over overfladen i Blekinge.

Blekinge: ”Trappen med tre trin”

Med et areal på 3000 kilometer så er Blekinge det mindste len i Sverige, men det har ikke forhindret skærgården i at blive døbt ”Sveriges have”. Det skyldes ikke bare Blekinges geografiske placering i den sydlige del af landet, men også det alsidige naturlandskab. I den verdensberømte roman ”Niels Holgersens forunderlige rejse” beskriver Selma Lagerlöf Blekinge som ”trappen med tre trin”, den smukke kystlinje med sine enestående farver, sandstrandene med deres dybe koralrev, de frugtbare agermarker berigede med søer og det mægtige højland, som byder på udsigt over hele skærgården.

Med over 1000 søer og mere end 80 kilometers kystlinje byder Blekinges biosfære på et landskab af granitsten langs kystlinjen med den tilhørende skærgård, som indeholder et varierende antal øer, holme og mange andre skjulte hemmeligheder at opdage, herunder paradislignende øer, skønt vand og fredfyldte miljøer, hvor man kan tilbringe en afslappende stund, som sjældent kan opleves magen til. Uanset om vandet er roligt, vildt, køligt eller tempereret, så er det vitalt for Nordeuropas største skærgård, hvor vandet aldrig er længere væk end en biltur.

Da Blekinges skærgård er velegnet til at blive opdaget fra båd eller kajak, så er udfoldelserne i området ofte sammenkoblet med vandaktiviteter. Med dønningerne, som slår mod strandene, og den varme sol, som skinner på de lyse klipper, kommer du til at opleve både stille og spændende eventyr. For at få de størst mulige oplevelser i den sydligste vildmark og beundre den henførende skønhed på de nærliggende øer er kanoture, SUP-ture, kite-surfing og havkajakture et must, når du besøger Blekinge. Hos Blekinge Air Kayaks i Ronneby kan du vælge, om du selv vil padle i stille skovsøer eller tage på den mere eventyrlige oplevelse i en lejet ener- eller toerkajak (med redningsvest) for at udforske naturen i skærgården til overkommelige priser. Mulighederne i Blekinge er uendelige! Et andet eventyr, som du ikke må gå glip af, er turen til den indre skærgård, hvor du finder byen Karlskrona, som kan byde på det mere vilde skærgårdsliv, hvor dit sind fyldes op med den rolige natur.

Hvis du elsker at padle, må du endelig tage til Karlskrona Kajak, hvor du kan få førsteklasses kajakkurser, så din padleteknik kan blive både mere sikker og oplevelsesrig. Book en guidet tur i nogle af Blekinges søer, åer og i havet for at udforske landskabet. Find dine perler, og oplev verdensarvsbyen Karlskrona fra vandsiden. Hvis du er nysgerrig efter at udforske livet under vandet, så skal du benytte lejligheden til at tage på snorkeldykning i Kollevik, hvor du kan opleve alle skjulte hemmeligheder under overfladen. Den første svenske tur går gennem varierende marinelandskaber med havbunde af sand og sten blandt mange forskellige specialiteter i Østersøen.

Blekinge: Golfspillerens paradis

Med en rangering som nummer 3 i Europa kan Blekinge udfordre dig med otte forskellige spændende og smukke golfbaner, med hver deres karakter. Alle banerne kan give en reel udfordring for både professionelle og amatører, alt efter hvordan du vælger at spille banerne. Samtlige baner er beliggende tæt ved hinanden (det tager kun 30 minutter at transportere sig fra vest til øst), så du kan starte ugens spil på en linksbane, før du spiller på en skov- og parkbane omgivet af nåle- og løvskov. Sveriges golfkyst er et paradis for alle, som vil få mest muligt ud af Blekinges landsdel med vilde skove og beliggenhed ved vandet. Karlskrona Golfklubb er den tredje ældste golfklub og ligger i et naturreservat i Almö. Med flere fine strande er det en vidunderligt velholdt golfbane med fokus på kvalitet og faciliteter som restaurant, golfshop, ny veludstyret golfsimulator og flere træningsområder. Karlshamns Golfklubb har en 36-hullers bane i både skovlandskab og parkmiljø og er den eneste golfbane med 36 huller i Blekinge. Banen går langs Mörrumsån og gennem både nåle- og løvskov, så hvert eneste hul er omgivet af et smukt naturlandskab. Med titlen som Sveriges bedste golfbane i 2014 og årets bedste golfklub i 2018 har Sölvesborgs Golfklubb en unik position blandt linksbanerne og byder på den bedste oplevelse i Blekinge. Banen er omsluttet af træer langs fairway, og fra flere huller er der en imponerende havudsigt.

Blekinge: Havets perle i det sydlige Sverige

Har du brug for at stresse af efter en lang og kold vinter? Så besøg Blekinge! Langs Blekinges kyst ligger en fantastisk skærgård fyldt med smukke strande. Perfekt til at samle kræfter og energi efter en periode med stress. Her findes alt lige fra skærgårdsbåde til perfekte badesteder. I Blekinge findes en strand til hver dag i ugen og meget mere. Der findes strande med alle slags karakteristika. Alt lige fra stenstrande til lange hvide sandstrande eller måske et søbad mellem sivene. Visse badestrande er rolige og godt gemt af vejen, mens der på andre strande findes alt lige fra kiosker til restauranter og legepladser for børn. Blekinges brede udbud af badestrande tiltrækker mange besøgende hvert år. Långasjön er den perfekte strand for familien. Der findes flere små fine sandstrande langs søen med friskt, rent og varmt vand. Strandene holdes ryddelige hver dag, hvilket bidrager til en ren strand, som du kan besøge dagligt for eksempel for at tage dig en slentretur. Besøg Froarps Badplats for at nyde den fantastiske udsigt over den 3,5 kilometer lange sø. Stumholmens Badplats ligger kun ti minutter fra centrum af Karlskrona. Badestedet har en stor og dejlig græsplæne med udsigt over den indre skærgård og forbipasserende skærgårdsbåde. Tag dertil for at slikke sol, tage en dukkert, tage på picnic eller bare ren afslapning. Dette sted er afgjort et vældigt hyggeligt badested med gode siddepladser og små fine sandstrande.

Hälleviks Strand er en herlig sandstrand med en smuk malerisk lille fiskerby ved navn Hällevik. Det er en lang hvid sandstrand med 300 meter fint sand. Der findes tilmed en legeplads for børn, en volleyballbane og en kiosk. Kun et par hundrede meter væk ligger en velbesøgt marina med café og fiskerestaurant. Nyd en dejlig stund her, inden I vender tilbage til det afslappende strandliv. Hörviks Strand er en lille sandstrand ca. 14 kilometer øst for Sölvesborg. Den fine hvide sandstrand får dig til at slappe af, som om du var på Bahamas. Den har dog nok bedre beliggenhed, da stranden ikke er overrendt af turister. Hanö er et vældigt populært udflugtsmål. Det er let at komme dertil med færge, som afgår fra fiskerihavnen i Nogersund. På østsiden findes sådanne steder med store klipper, dybe passager og grotter. På nordsiden kan du beundre et unikt rev med millioner af sten, som er formet af havets bølger. Under et besøg på Hanö må I endelig besøge de kendt fyr med en fantastisk udsigt over Østersøen. Saxemara ligger cirka 7 kilometer sydvest for Ronneby. Der er en 30 meter lang sandstrand med charmerende skråninger og badesteder, som passer til alle aldre. Der er fine muligheder for boldsport og leg, og det er let at finde en plads i skyggen, hvis det bliver nødvendigt. Der findes faciliteter som broer ud i vandet, toiletter og givetvis en kiosk, der sælger is.

Fiskeri for enhver smag

Med en fantastisk kystlinje af vidunderligt vand så er mulighederne for fiskeri i Blekinge uendelige. Skærgården skaber mange naturlige fiskepladser i unikke miljøer med et bredt udbud af vandløb, som passer godt til de fleste. Med laksefiskeri i verdensklasse, rolige søer og åer, som indbyder til diverse fiskeri, så er Blekinges kyst verdenskendt som Europas mest berømte sted til forel- og laksefiskeri. Det klare og rene vand i den 180 kilometer lange Mörrumsån er klassificeret som en af verdens bedste og mest velkendte vandløb for netop laksefiskeri. Det spiller ingen rolle, om du er erfaren fisker eller nybegynder, for der er talrige chancer for at opleve de bedste fiskeeventyr. Selvom højsæsonen for laksefiskeri er perioden fra marts til september, så er området et besøg værd året rundt, specielt gennem en skøn vandretur langs den 30 kilometer lange å, der er kendt som laksetrækket.

På den vidunderlige ø Senoren i Karlskronas skærgård ligger fiskerlejet PakeStrike Sweden, som bare venter på, at du tilslutter dig fiskeeventyret. Her findes Europas bedste geddefiskeri. Du tilbydes et bredt udvalg af fiskepakker med guidede fisketure og kurser, som giver mulighed for at fange de største fisk nogensinde, uanset om du har tidligere erfaring eller ej. Et andet godt sted for fiskeeksperter eller nybegyndere er Långasjön, hvor du kommer til at bruge moderne fiskestænger og fiskeudstyr for at komme i gang med fiskeriet. Dragsö Sportfiske er et andet fiskerleje i Karlskrona med speciale i geddefiskeri. Her kan du vælge mellem flere fiskepakker og leje en båd eller kajak, og glem ikke, at hver fiskepakke med overnatning inkluderer fiskehytte og båd for op til 3 personer.

Opdag landskabet over vandoverfladen

Blekinge byder på en mængde af spændende destinationer inden for kort afstand, så det anses som et mekka for alle eventyrlystne med nydelse for krop og sjæl. Et spændende eventyr, som bare skal opleves, er midten af skærgården, hvor byen Karlskrona tilbyder skyfrie dage med vind, vand, saltholdige klipper og skønne vige til badeture. Beliggende på 33 øer så er stedet bare perfekt, hvis du vil nyde ferien og lade dine batterier op. Her kan du tage på bådture mellem alle de spændende øer, som indbyder til en uforglemmelig oplevelse. Foruden Karlskrona som besøgsmål, der er med på UNESCO’s verdensarvsliste, så er byen også et badested, men Blekinges turistattraktion og besøgspunkt giver også plads til afgange for alle bådture til Sveriges sydligste skærgård.

Med op til 30.000 besøgende om året er Hanö et meget populært udflugtsmål på kort afstand med færge fra fiskerbyen Nogersund. På østsiden findes smukke strande med gigantiske klipper, grotter og dybe kløfter, mens du på nordsiden kan beundre et klipperev, som består af millioner af ovale sten, som bestandigt bevæger sig og skifter form alt efter vind og vejr, som kommer ind fra havet. Det berømte fyrtårn med imponerende udsigt over havet er også et besøg værd.

Kun en time fra Karlskrona ligger Sveriges sydøstligste øgruppe, Utklippan, som afventer dit besøg! Øgruppen består af to lavtliggende skær – Norraskär og Södraskär, og mellem skærene findes et højt tårn, som du kan gå op i for at nyde den fantastiske udsigt med millioner af fugle i det omkringliggende landskab. Du skal endelig besøge denne perle og forstærke oplevelsen ved at betragte en verden af sæler! Svøm blandt disse vidunderlige skabninger, og lær mere om deres adfærd under vandet. I vest ligger den lilla ø Tjurkö, som byder på en historisk gåtur på kajen i sten, men også vandring i den skønne natur med mørke klipper og det krystalklare vand. Men hvis du vil opleve det ægte sommerliv i Blekinge, skal du tage til det idylliske Hälleviks Havsbad, et sommerparadis for hele familien i sommerferien. Rejs dertil for at nyde en dukkert og slappe af dagen lang, men glem ikke at prøve nogle af de hundredvis af sportsaktiviteter, som arrangeres her.

Nyd Blekinges kultur og pulserende aktiviteter

Sweden Rock Festival, som er afviklet siden 1992, byder på den bedst mulige blanding af klassisk rock, hård rock, metal, blues og andre genrer. Gennem årene har festivalen tiltrukket store legendariske kunstnere som Alice Cooper, Kiss og Motörhead, og i år kan festivalen præsentere artister som Iron Maiden, Ozzy Osbourne og Judast Priest. Festivaloplevelsen kommer at blive endnu større takket være den unikke beliggenhed nær havet, med en hyggelig atmosfære, som binder folk sammen, så duk op den 9. juni. En anden særlig festival midt i Karlskronas skærgård er Hasslö Festival, som har tiltrukket tusindvis af besøgende fra hele Sverige gennem 18 år. Publikum elsker musikken og samværet og nyder festivaloplevelsen i et unikt miljø, der er beriget af en perfekt blanding af pulserende musik og ældre legendarisk rock. I år fylder festivalen 19 år, så vær forberedt på, at festivalen bliver både større, stærkere og bedre end tidligere år. Karlshamn er som by vært for Karlshamn Baltic Festival, der også kendes som Østersøfestivalen, og afholdes 18. – 21. juli. I år kan festivalen med stolthed præsentere Anastacia som legendarisk artist. Da det er en af de største festivaler med fri entré, skal du være forberedt på, at der kan komme helt op til 250.000 gæster for at nyde live musik, som omfatter den populære baltiske sangkonkurrence, karnevalsoptog og eventyr for børn, teddybjørnens sang og dansekonkurrence. Festivalen har altid et stort festivalområde med karusseller, madtelt, musikunderholdning, udstillinger og populære fremvisninger af biler. Gæster, som udnytter alle fire dage, får en oplevelse med både nationale og internationale indslag i en hyggelig atmosfære.