Camping i en helt ny dimension

Magiske eventyr i Blekinge

I ♥ Blekinge – Oplev en magisk og eventyrlig sommer i Sveriges sydlige paradis

Blekinge, Sveriges sørigeste landskab, giver uendelige muligheder for at gå på opdagelse i naturen. Regionen udmærker sig ved meget mere end dens magiske skove af bøg, eg og fyr. Du er altid i nærheden af fine sandstrande og skønne indsøer, og skærgården kan byde på mange smukke øer, hvor du kan gå på opdagelse. Dette enestående mangfoldige landskab gør det let at blive vild med Blekinge. De fantastisk rolige omgivelser giver fornemmelsen af at komme hjem.

I love Blekinge

Udforsk naturen i havmiljø

Blekinge kan byde på mange forskellige oplevelser ved havet, som indbyder til at udforske landskabet. 100 kilometer kystlinje har en overflod af forskellige aktivitetstilbud og indkvarteringsmuligheder for enhver smag. Uanset om du vil have sand mellem tæerne, springe ud fra klipper eller svømme i stille søer, så er det let at finde overnatning nær vandet.

Hälleviks Havsbad er et glimrende alternativ for dem, som elsker at bo ud til havet. Her kan man nyde skønne dage på stranden, god mad og herlige sommeraftener. Der findes mange sjove aktiviteter og masser af muligheder for hyggelige udflugter. Husk at besøge Hälleviksbadet, et anlæg med opvarmede udendørsbassiner. Uanset om man vil bo i en hytte eller har en campingvogn, kan man nyde den fantastiske udsigt over havet på Hälleviks Camping. For dem, som vil campere lige ved stranden og samtidig bo luksuriøst, kan Tredenborgs Camping byde på et Glamping-alternativ. 30 m² stort kanvastelt med personlig indretning, ekstra af det hele og havudsigt. Både glamping og klassisk camping finder du hos Norje Boke Camping, hvor du kan slappe af under træernes skygge på campingpladsens egen sandstrand med hyggelig servering ved vandet.

Blekinge_Glamping

Skærgårdens smukke øer

Hvorfor ikke tage skridtet fuldt ud og bo på en af øerne som en helt enestående oplevelse? Lej en af Karöbolagets egne hytter på Karön, slap af i de fredfyldte omgivelser, og opdag øerne rundt omkring på en bådtur i løbet af dagen.

Den idylliske skærgård i Blekinge har et stort antal øer og vige, som er velegnede til kajakture. Kajakker kan lejes gennem Paddelkompaniet som ligger tæt på Pensionat Järnavik. Besøg øen Tjärö som ligger lige uden for Järnaviks havn. På øen findes et naturreservat med vandreguide og en række grillpladser.

Hvis du vil bo i et rigtigt bådhus, kan du tage til Torhamnshalvön og leje en sådan hos Sandhamn Marine. Der kan du sove godt til lyden af havet, der slår ind mod kajkanten. Hvis du har autocamper, findes der pladser med udsigt over gæstehavnen. Det findes masser af faciliteter, så du får et dejligt ophold.

båt blekinge

Omfavn naturen

Selvom meget af livet i Blekinge kredser sig omkring havet og søerne, så vil du lægge mærke til det grønne landskab med en fantastisk rigdom af ege-, bøge- og nåleskove. I de vestlige egne af Blekinge kan du bo i en hytte i Snärjeskogen og nyde den hyggelige stemning. Du kan grille marshmallows over et lejrbål og tilberede din middag på grillen i Grillhyddan. Få den ultimative afkobling efter en lang dag ved at slappe af i et spabad fyldt med 3500 liter varmt friskt kildevand under den åbne aftenhimmel. For dem, som foretrækker at beundre naturen ved vandet, er en hytte på Kolleviks Camping et dejligt sted. Her findes mange aktiviteter lige fra tennisbaner og minigolf til frit fiskeri fra klipperne ved havet.

Det forfriskende skovmiljø i Blekinge giver dig mulighed for at plukke af naturens skatte såsom bær og svampe. Fra midten af juli findes der mange næringsrige bær i skoven. Var forsigtig, når du plukker svampe, da visse arter er giftige. Hvis du vil vide mere om dette før dit eventyr i skoven, skal du besøge Bredaviks Örtagård, hvor urter, krydderier og middelalderen er i fokus. Örtagården ligger en kort køretur fra Dragsö Camping, en campingplads med topmoderne hytter. Der findes et af Sveriges største fiskecampingpladser for dem, som vil kombinere camping med fiskeri. Nyd solnedgangen på en spændende geddesafari, eller spil minigolf, mens du bor i den fantastiske natur på campingpladsen.

Tag et dybt åndedrag, slap af, og nyd stilheden i en uforglemmelig sommeroplevelse. Du kan cykle, slentre langs kysten, vandre i skoven eller slappe af på stranden. Det er trods alt de små ting i livet, som giver mest glæde.

camping grilla blekinge

Landligt miljø og lokale delikatesser

For at få en herlig og ægte oplevelse af Blekinges kulinariske traditioner skal du prøve lokale delikatesser som fisk og ost. Hvis du vil handle lokalt og købe økologisk fremstillede delikatesser som f.eks. viktualier, krydderurter og chutney eller souvenir som f.eks. fåreskind, skal du besøge familien Andersson på Spjutsbygds Gård med aner fra 1600-tallet. De kan også tilbyde Bed & Breakfast for dem, som trives i et landligt miljø. I hjertet af Karlskronas skærgård findesTrummenäs Camping, som kan byde på en fantastisk havudsigt. Der er det rigtigt passende at nyde de indkøbte delikatesser på en hyggelig picnic ved havet.

Spjutsbygds Gård

Badeoplevelser og spændende eventyr

Østersøens brakvand indbyder til en svalende badetur, men der findes også stille indsøer at bade i. Långasjönäs Camping & Stugby ligger i Långasjönäs naturreservat – midt i naturen og med Blekinges varmeste badevand. I nærområdet findes masser af udendørsaktiviteter med golf, cykling, fiskeri, vandring og kano- eller kajaksejlads.

Selvom solen skinner lidt mere i Blekinge, så kan det hænde, at vejret ikke er på din side. Der findes masser af aktiviteter, du kan prøve på regnvejrsdage. I det østlige Blekinge ligger Karlskrona, Blekinges hovedby, hvor der altid er noget at tage sig til, om det så bare er kaffe og kage eller middag på en af de mange restauranter. I det vestlige Blekinge kan du bo på en campingplads som f.eks. Halens Camping ved Halen, den største sø i Blekinge, som er fantastisk til en kanotur. Hvis du vil have overstået sommerregnen, inden du begiver dig udenfor, anbefales du f.eks. et besøg på det nærliggende enestående museum Kamera- och Galgmuseum – verdens eneste bøjlemuseum, som viser tøjbøjlens historie.

For den, som befinder sig i nærheden af den hyggelige by Karlshamn og længes efter et virkeligt eventyr, er en GPS-skattejagt på fæstningsøen Kastellet en anbefalet aktivitet. Bo i nærheden hos Stiftsgården Södra Hoka, som ligger 10 minutters bilkørsel fra Karlshamn med butikker, restauranter og caféer. Her tilbydes både beboelse og god mad midt i et naturreservat med adgang til vandreguide, fiskesøer og padleture.

blekinge sjö

Nyd dejlige sommeroplevelser og smuk natur

Både Brunnsbadet-vandland og Barnens Gårds-forlystelsespark er populære besøgsmål, som garanterer for en sjov og eventyrlig dag for hele familien. Svømmebassinerne og vandrutsjebanerne er perfekte til afkøling i sommervarmen. Overnat på det smukt beliggende Ronneby Brunnspark Vandrarhem eller Villa Flora Viola Hotell & B&B. Næste dag kan du overraske børnene og udskifte badningen med at gå på opdagelse i videnskabens verden på Kreativum Science Center.

Hvis kroppen trænger til afslapning efter en lang dags eventyr, skal du tage et ophold på Ronneby Brunn Hotell, som er et spabad med en over 300 år gammel historie. Uanset hvad du bestemmer dig for i Blekinge, kommer kombinationen af naturens stilhed og de spændende aktiviteter til at bevirke, at du kan læne dig tilbage, slappe af og nyde den enestående sommeroplevelse.

badäventyr blekinge